Fra kommunal klient til kreativ leder: Din nye virkelighed
Er du langtidssygemeldt, arbejdsledig eller førtidspensionist og savner retning, energi og tro på dig selv?
Dette forløb er skabt udelukkende til dig, der ønsker at komme videre og tage styringen i dit eget liv. Gennem kreativ coaching får du konkrete redskaber, ny indsigt og støtte til at genopbygge dit selvbillede og finde din vej.
Du bliver en del af et lille, trygt hold, hvor der er plads til dig og din proces.
Vi arbejder med at styrke dit selvbillede og din indre ledelse, så du igen kan mærke, at du har indflydelse og muligheder. Gennem arbejde med både det bevidste og ubevidste sind skaber vi nye perspektiver, større selvforståelse og mere ro i hverdagen.
Kreativitet bruges som et aktivt redskab til at skabe forandring, indsigt og nærvær. Samtidig arbejder vi med daglige vaner, mål, selvpleje og positivitet – alt sammen med fokus på det liv, du ønsker mere af.
Det får du ud af forløbet:
-
Mere ro, klarhed og retning
-
Styrket selvtillid og selvforståelse
-
Konkrete værktøjer til din hverdag
-
Ny energi, håb og handlekraft
-
Personlig støtte gennem individuel coaching
Praktisk information
Opstart: Tirsdag d. 12. maj 2026
Målgruppe: Langtidssygemeldte, arbejdsledige og førtidspensionister
Holdstørrelse: Maks. 6 deltagere (først til mølle-princip)
Varighed: 8 uger
Omfang: 8 moduler, kl. 9-12
Format: Fysisk fremmøde hver tirsdag
Mellem moduler: Hjemmeopgaver, der støtter din proces
Bonus: 2 individuelle coachingsessioner á 50 minutter pr. deltager
Pris: 12.995 kr. pr. person
OBS! Efter din tilmelding vil du inden for få dage modtage en uddybende mail med information om første møde og det videre forløb, så du føler dig helt klar til opstart.
Betalingsbetingelser
Ved tilmelding til forløbe 2 opkræves et depositum på 6.000 kr., som bekræfter din reservation og sikrer din plads.
Det resterende beløb forfalder til betaling 4 uger efter tilmelding. Der fremsendes en faktura på det fulde beløb, hvor depositummet fremgår som fratrukket betaling.
Bemærk venligst, at tilmeldingen først er endeligt registreret, når depositummet er modtaget.
Har du spørgsmål vedrørende betaling, er du altid velkommen til at kontakte mig.
💛 Når du betaler for din booking, går 1 % ubeskåret videre til Hospitalsklovnene – fordi udvikling og omsorg går hånd i hånd.
MaiBritt – Kreativ Coaching
Et helhedsorienteret univers, hvor struktur, relationer og kreativitet går hånd i hånd. Med mere end 35 års erfaring støtter MaiBritt mennesker i at finde ro, styrke og retning, således at du kan tage lederskab i dit eget liv. Gennem nærvær, tydelige mål og kreative metoder skabes forandring, der kan mærkes og holde i længden.
Hos Maibritt – Kreativ Coaching hjælper jeg dig med at skabe den hverdag, du fortjener, med styrke og udvikling, der kan mærkes.
